Mandagsinspiration – Levede julen op til dine forventninger?

Det var juleaften,  jeg sad forventningsfuld og pakkede gaven fra min mand op. Jaeh, det var lige det lækre sorte bælte, som jeg havde ønsket mig. Jeg rejste mig for at tage det på  og opdagede, at det manglede minimum 20 centimeter i længden for overhoved at kunne nå rundt om mig!

Reaktionen kom promte,  skuffelsen lyste ud af mit ansigt, så min mand kunne se det, tværs gennem stuen. Et ældgammelt barnligt mønster var blevet aktiveret, og dermed dialogen inde i mit hoved;  – Gaven passede ikke = han ville ønske, jeg var tyndere = han elsker mig ikke som jeg er!!

Var det sandt?

Nej selvfølgelig ikke, min arme mand havde gjort sig umage og havde opsøgt min yndlingsbutik. Her havde han fundet lige nøjagtig det rigtige bælte, men ekspedienten havde desværre taget den forkerte størrelse til ham. Og i parentes bemærket, er min mand ganske tilfreds med mine kvindelige former.

Så nej, min reaktion havde absolut ikke noget med virkeligheden at gøre, men udspillede sig helt og holdent i mit indre. Hvor jeg har et gammelt mønster lagret, der handler om at kærlighed vises bedst gennem at give gaver. Og det vel og mærket gaver givet med omtanke.

Det er så bare ikke lige den måde, min stakkels mand viser sin kærlighed på,  hans kærlighedssprog er et andet, så derfor glipper det ofte, når han køber gaver til mig.

Udfordringen for mig ligger i at få stoppet op mellem påvirkning og reaktion og her vælge min reaktion.

Påvirkning – Frihed til selv at vælge – Reaktion

Og det er netop dette frie valg, der gør os så unikke som mennesker. Selv de mest intelligente dyr har ikke denne egenskab. De kan ikke ændre den indre programmering, men reagerer gennem instinkt eller træning.Men det kan vi mennesker, hvis vi vel og mærket bliver bevidste om hvilken programmering det handler om, og tager et ansvar for at ændre den. Så det gælder om at lægge mærke til de negative mønstre der dukker op.

Juletiden er  perfekt til at øve sig, fordi vi er så intenst sammen med vores nærmeste og dermed får tricket mange reaktioner. Denne juleaften blev jeg bevidst om, at jeg stadig har et uhensigtmæssigt mønster, jeg skal have kigget på ift. gaver og den betydning, jeg tillægger dem. Og mon ikke der er håb om, at jeg kan nå at få lavet det om inden næste jul. Det tror jeg på.

Samtidig gav det en god anledning til, at min mand og jeg fik snakket sammen om gaveudvekslingen som helhed i julen, og vi fik aftalt, hvordan det skal være fremover.

Hvad med dig, har julen på nogen måde udfordret dig og givet stof til eftertanke?

Og er der ting, som skal justeres inden næste jul?